Vår Familie
Svein H. Ernstsen

Startside  |  Hva er nytt?  |  Bilder  |  Historier  |  Gravsteiner  |  Rapporter  |  Etternavn
Søk
Fornavn:


Etternavn:



Anders Winther

Mann - Ca 1563


Personlig informasjon    |    Notater    |    Alle

  • Navn Anders Winther 
    Født Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Død Ca 1563  Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Person ID I6909  g1
    Sist endret 26 Feb 2004 

    Far Niels Andersen Winther,   f. Ca 1445,   d. Ett 1526  (Alder ~ 82 år) 
    Mor ukjent 
    Famile ID F2367  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie ukjent 
    Barn 
    +1. Søren Andersen Winther,   d. Ca 1600, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet
    Sist endret 2 Apr 2017 
    Famile ID F3523  Gruppeskjema  |  Familiediagram

  • Notater 
    • Anders Winthers sociale status fremgår af følgende korte signalement. I 1515 blev han medlem af det eksklusive Guds Legems Lav i Aalborg. I 1519 var han udpeget som »lovhøring«, da herredsfoged Peder Selgensen på kronens vegne indværgede alt krongods i Slet herred. I 1520 fik han af kongen livsbrev på en ålegård ved Kiels å. I 1531 fik han af hr. Niels Lauridsen i Ulstrup pant i Bundgård i Gersbøl (Snedsted sogn) og Tøttrupgård (Hørdum sogn), begge i Hassing herred i Thy »for siusinde tiuffue och 14 mark«. I 1541 tildømtes Anders Winther de to gårde. Ridemændene i hans brev mod præsten i Ulstrup er alle adelige.3
      I 1534 erklærede han offentligt, »både til Slet herredsting og til sin sognekirke«, at han ville »vove hals og liv, penning og gods til at bortdrive Skipper Klement«, hvad et 24-mands vidne af Slet herredsting 1541 bekræftede og derved banede vej for hans fritagelse for den almindelige konfiskation af selvejet. Hans bror Niels havde ikke taget afstand fra oprøreren (kunne i hvert fald ikke bevise det) og fik sin selvejergård i Næsborg forbrudt, hvorefter Anders indløste den.3
      I 1549 fik han sammen med herredsfoged Peder Selgensen i Lemdrup oprejsningsbrev for »et uretferdiigt vinde, som thee haffde vondett emellom Christen Jensen, borger i Olborg oc Mauris i Møllegaard om nogenn pendinge, som forne Cresten Jenssen skulle haffue annamett aff bisp Jens (Beldenak) aff Fyenn, att skulle haffue friiet forne Mauris samme Møllegaardt«. Det drejer sig om en vanskeligt gennemskuelig sag om køb af en gård under Vitskøl kloster, ved hjælp af stråmænd.3
      I 1553 gav han sin bror Niels skøde på den gård, han [broren Niels] havde forbrudt i Skipper Klement-fejden, fulgte imidlertid ikke almindelig procedure for selvejere (lovbydning og læsning ved herredstinget), men adelsmænds praksis med et åbent beseglet brev med to gode mænds segl under, nemlig velb. Niels Rosenkrantz til Rydhave og Niels Madsen (Skade) til Skobelgård. Dette skøde stadfæster Frederik II under den 18. nov. 1567 (Kancelliets Brevbøger).3